Om sommeren bugner det med jordbærtærter i bagerforretninger og supermarkeder. Efter min mening er de dog alt for dyre og tiltider af ringe kvalitet. Jeg tænkte derfor at det måtte være muligt at bage en selv, både billigere og af bedre kvalitet. Dette er mit bud på en jordbærtærte og den har ikke skuffet endnu.
Til skyrcremen bør man nok anbefale at der bruges past. æg. Personligt bruger vi friske æg hjemme fra min mors høns. Det er nok et holdningsspørgsmål, men vi mener at, hvis man bruger æg fra egen avl eller af god økologisk kvalitet burde der ikke være noget at frygte.
100g koldt smør
150g mel
1spsk sukker
½ æg
1spsk koldt vand.
Marzarinmasse:
150g marcipan100g sukker
60g smør
2æg
2spsk hvedemel.
1/2 tsk bagepulver
Skyrcreme:
2 stk æggeblommer150g sukker
Vanillie stang efter behov
2 spsk skyr
2 bl husblads, udblødt i koldt vand1/4 l fløde, letpisket
Mørdej:
Smørret smuldres i melet og sukker tilsættes. Saml dejen med ægget og vandet og ælt til den lige netop er ensartet, ikke længere. Lad dejen hvile i køleskabet i min. en time. Rul dejen ud til ca ½cm tykkelse og flyt den over i en smurt tærteform. Prik dejen med en gaffel. Læg et stykke bagepapir ovenpå dejen og fyld formen med kikærter, ris eller lign. Dette kaldes blindbagning og forhindrer dejen i at synke sammen, når den bliver bagt. Personlig har jeg en pose med ris liggende, som jeg bruger, hver gang jeg skal bage en tærte. Bag tærten i 10-15 min ved 200 grader til kanten har fået farve. Når tærten er kølet en smule af fjernes risene og bagepapiret.
Marzarinmasse:
Plejer jeg at lave på bordet. Det er lidt en rodet affære, men man sikre sig at massen bliver ensartet uden klumper af smør og marcipan. Ælt sukkeret ind i marcipanen. Tilsæt derefter smørret lidt efter lidt til det er helt æltet sammen med marcipanen. Tilsæt æg og hvedemel og "rør" til dejen er ensartet. Den skal være let flydene og klistret. Skrab evt. dejen op i en skål til tærtebunden er klar.
Fordel mazarinmassen over bunden og bag tærten igen ved 160 grader i ca 20 min til den har sat sig. Lad tærten køle helt af.
Skyrcreme:
Æggeblommerne piskes op med sukkeret og vanillie, til hvidt og luftig. Vendes sammen med skyr, og husbladsen smeltes over svar varme og vendes i æggemassen, og det hele vendes i den letpiskede flødeskum. Sæt cremen i køleskabet til den har sat sig. Inden den fordeles på kagen, piskes den igennem med en elpisker, så den igen bliver cremet.Fordel skyrcremen over tærten og pynt af med jordbær.
opbevares på køl indtil den skal serveres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar