tirsdag den 24. april 2012

Lækre nemme rundstykker

Skrevet af Jonas 24.04.2012
Så blev det tid til en lille prøve bagning til Aleas store fest. Jeg startede med rundstykker.
Havde fundet en opskrift i "Meyers bageri".
Opskrift.
30 stk.
Fordej:
2,5 dl koldt vand
25 g gær
500 g hvedemel

Det hele røres sammen.
skal have lov og stå på køl i 6-12 timer.
Jeg havde min stående i 13, med rigtig godt resultat.
Dej:
8 dl koldt vand
3 dl surdej
300 g fint durummel (Jeg brugte tipo 00)
1,1 kg hvedemel
35 g salt

Det hele røres sammen, og æltes til den bliver glat og smidig.
Jeg brugte middel hastighed med håndmixeren, i 5 minuters tid,
og æltede den derefter lige igennem på bordet i hænderne.
Lad dejen hvile i en skål under et viskestykke,
til der begynder at være liv.
30 - 60 minuter.
Glemte min lidt, den stod i lige knap 2 timer.
Del derefter dejen i tre, og rul dem ud i pølser,
disse deles i 10 hver.
Form stykkerne til boller og vend evt. i birkes og sesam.
(Jeg prøvede lige med hørfrø også)
Sæt på badeplade, og sæt til hævning.
De skal hæve til dobbelt størrelse, det tog omkring en time.
Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader, i 20 min.
Kast et glas vand i bunden af ovnen når du sætter dem ind.
Dette er med til at give den gode skorpe.

Rigtig god opskrift, med et rigtig godt resultat.
De er lidt mere tætte end den konventionelle fra de fleste bagere,
 men smagen er god og krummen helt perfekt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar