torsdag den 22. marts 2012

Havedag i Harlev 22.03.2012

Skrevet af Jonas
Så blev der endnu engang tid i kalenderen til en dejlig lang dag i haven, med spredning af hestemøg, gravning og plantning i potter.
Fik gravet bed ud, og vendt med lidt møg, som er til ærter og bønner, så nu venter vi bare på april kommer, og pileflets keglerne, som de skal vokse op af, kommer så der kan blive sået.
Derudover blev der gravet en fin stor plet midt i græsplænen, min mors ide, skal nok bruges til blomster, men det gav mig mulighed for at bygge videre på en gammel kompost som er fyldt med ukrudt, som nu er blevet væsentlig større med alt græstørven.
Nu venter den bare på at blive pakket godt ind i plast så ukrudtet ikke kommer ud, og så sætter vi nok lidt blandet græskar og squash der, da jorden er rigtig god og fuld af næring, bare synd der er så meget ukrudt.
Dessuden havde jeg været hjemme hos Rita i sidste uge hvor jeg havde gjort lidt klar i haven, og havde trukket alle rødder op fra en mynte jeg plantede sidste år. En lille urtepotte havde bredt sig utrolig meget, og fyldte næsten en halv sort sæk. Alle rødderne blev delt ud i små potter, så er der også lidt til at give ud af.
Derudover nød jeg det gode vejr med en kop kaffe og glædede mig over alle de planter der er på vej frem.


Rabarber på vej frem





Møg fra et lille stutteri i Gl. Hartev

Ingen kommentarer:

Send en kommentar