tirsdag den 27. marts 2012

Oka, knolden fra andes bjergene

Skrevet af Jonas
 Så for et stykke tid siden, på "gourmet haven" han havde dyrket nogle sjove knolde kaldet oka eller Oxalis tuberosa. Rødlige til pink, glatte, og yderst sjove at se på. De er mest kendt i andes-regionen, mexico og new zealand. Jeg fandt en på DBA som solgte disse knolde. Så jeg måtte selvfølgelig bestille en portion af disse sjove knolde. Så nu er de endelig kommet, og glæder mig til at få dem i jorden og se udbyttet, og ikke mindst deres egenskab i køkkenet.

torsdag den 22. marts 2012

Havedag i Harlev 22.03.2012

Skrevet af Jonas
Så blev der endnu engang tid i kalenderen til en dejlig lang dag i haven, med spredning af hestemøg, gravning og plantning i potter.
Fik gravet bed ud, og vendt med lidt møg, som er til ærter og bønner, så nu venter vi bare på april kommer, og pileflets keglerne, som de skal vokse op af, kommer så der kan blive sået.
Derudover blev der gravet en fin stor plet midt i græsplænen, min mors ide, skal nok bruges til blomster, men det gav mig mulighed for at bygge videre på en gammel kompost som er fyldt med ukrudt, som nu er blevet væsentlig større med alt græstørven.
Nu venter den bare på at blive pakket godt ind i plast så ukrudtet ikke kommer ud, og så sætter vi nok lidt blandet græskar og squash der, da jorden er rigtig god og fuld af næring, bare synd der er så meget ukrudt.
Dessuden havde jeg været hjemme hos Rita i sidste uge hvor jeg havde gjort lidt klar i haven, og havde trukket alle rødder op fra en mynte jeg plantede sidste år. En lille urtepotte havde bredt sig utrolig meget, og fyldte næsten en halv sort sæk. Alle rødderne blev delt ud i små potter, så er der også lidt til at give ud af.
Derudover nød jeg det gode vejr med en kop kaffe og glædede mig over alle de planter der er på vej frem.


Rabarber på vej frem





Møg fra et lille stutteri i Gl. Hartev

En dag på Sigfreds kaffebar 19.03.2012

Skrevet af Jonas
Nu havde der på det sidste været så mange ting der skulle nåes, at jeg ikke havde haft tid til at komme ned og hilse på i kaffebaren. Da jeg først kom ned blev jeg lidt nedtrykt, da Rasmus (En tidligere kollega, og rigtig god ven) ikke var at se nogen steder. Det viste sig dog at han havde "kontor dag". Så jeg fandt ham oppe i den anden kaffebar, og oven i det, var der en anden dejlig overraskelse; Lars (Stamkunde på baren, og rigtig god ven) havde også lagt vejen forbi. Det er jo altid dejligt med glædelige gensyn.
Hver gang jeg er på kaffebaren får jeg en cappuccino, det eneste sted hvor jeg rent faktisk kunne finde på at bestille en. De laver en dejlig espresso, skummer mælken helt perfekt og får det hele til at smelte sammen til en dejlig cremet kop kaffe med en rigtig god temperatur, som man bare kan drikke uden at brænde sig. Andre steder, derimod, har jeg før fået en cappuccino, som tit bare er tynd kaffe i bunden, et tykt lag skum på toppen og så brændende varm, så man bare kan stå og vente på at den bliver nogenlunde mulig at drikke.
Derudover nød vi godt af Rasmus´ "kontor dag", da de havde fået ny kaffe hjem, og der var enkelte der skulle justeres, så han havde gang i den store "hario" brygning, hvor der så faldt masser af smagsprøver af.
Jeg er ikke kaffe snob. Derhjemme drikker jeg nescafe, på arbejde drikker jeg grumset stempel kaffe, og når jeg er ude drikker jeg det der bliver serveret. Det gør jeg fordi jeg godt kan lide kaffe, og den skal helst bare være sort og så har jeg faktisk ikke så høje krav.
Men når man så får en sort kaffe på kaffebaren, brygget på "hario", så tænker man hvordan kan man drikke alt det andet kaffe man får serveret rundt omkring, som bare er kulsort og bitter. Disse kaffer, de laver, tåler ingen sammenligning. Her får man en sort, klar og ufattelig elegant kop kaffe, med klare og friske smagsnuancer, og alt efter typen af kaffen er der tydelig forskel på dem i syrlighed, fylde og selve smagen, og det er jo en ren fornøjelse. Glæder mig til tiden kommer til jeg skal ned og sige hej igen.



onsdag den 14. marts 2012

Kartofler til spirring

Skrevet af Jonas 14.03.2012
Så er der blevet sat kartofler til spirring, hjemme hos svigermor.
450 stk æggeblommer
200 stk sava
100 blandet king edward og lilla
Så nu glæder vi os bare til at få dem sat og få et dejligt stort udbytte. Derud over fik jeg også sat lidt løg. En dejlig produktiv dag med gode udsigter til et dejligt have år


tirsdag den 13. marts 2012

Fantastisk sprøde Pizzaer til aften

Skrevet af Jonas 12.03.2012
Nu havde vi omsider fået anskaffet os en ny pizzasten til ovnen, efter den gamle flækkede. Den her er også så smart, at i stedet for en pizzaspade følgede der en ekstra skive med man kan ligge selve pizzaen på inden den ryger over på stenen. Det skulle selvfølgelig udnyttes. Så Alea(som laver de bedste pizzaer, og som lige er blevet endnu bedre) havde gjort klar med dej og fyld til tre slags: chorizo, prosciutto og kartofler. Super tynd og sprød bund, med dejlige fyld.
Pizzadejen er fra "Meyers Bageri".                                            

Opskrift på pizzadej
6 stk, skal startes dagen før.
2,5 dl vand
5 g gær
400 - 450 g mel (Alt efter type og kvalitet) -gerne tipo 00
10 g salt
1/2 dl oliven olie

Første dag:
Opløs gæren i vandet, rør så mel og salt i.
Tilsæt til sidst olien og rør dejen i 10-15 min,
til den bliver elastiskt og smidig -nemmest på røremaskine.
Form til 6 boller og dæk med film og sæt i køleskabet.

Anden dag:
Ovnen varmes med bagesten eller hvis man ikke har en,
ligges alle ens brade pander sammen for at holde på varmen,
og ovnen sættes til 250 grader 30-45 min. før bagning.
Bollerne fra dagen før tages ud. det er vigtigt ikke at ælte dejen igen!
Hver enkel bolle rulles let med en kage rulle.  
Find en god størrelse skål frem,
vend den på hovedet og dæk den med et viskestykke.
Tag en bolle af gangen og læg den over skålen.
Træk derefter dejen ud, så den bliver så tynd som mulig,
men den skal stadig være til at arbejde med.
Fyld den med hvad du har lyst til. Spar lidt på fyldet så bliver bunden rigtig sprød og lækker.
Bages til sprød og gylden ca. 5-7 min.



  

mandag den 12. marts 2012

Pindstrups sorte muld

Skrevet af Jonas  12.03.2012
Dejlig forårs dag på djursland. Var afsted idag med Villads fra foretagsomheden, som havde fået sat en aftale istandsat med "Pindstrup mosebrug". Så vi fik lånt en bil og kørte til Stenvad. Et anlæg liggende midt i skoven, med kæmpe maskiner, og bjerge af spaghnum fra tørve moserne. Der mødte vi to flinke medarbejdere som fik kørt en gravko op og fik i løbet af 2 min fyldt både læset på bil og traileren.
Så gik der også lidt tid med at gå og beundre stedet, med de store bunker spaghnum, jernbaner der køre ind i skoven, gamle forfaldne huse fra da produktionen af tørv startede tilbage i 1905, dengang blev det brugt til brændsel og husdyr strøelse.

torsdag den 8. marts 2012

Dejlige knækbrød til morgenmad

Skrevet af Jonas 08.03.2012
Der havde rigtig været været gang i bagværket i den lille lejlighed, hindbær snitter til natmad efter arbejde igår, og dejlige sprøde knækbrød til morgenmad. Med masser af frø og kerner, pefekt tykkelse og tilpas salt(Var lidt for neutrale sidst de blev bagt)
Ingredienser:
2 bageplader
Bages ved 200 grader i ca. 15
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkerkerner
1 dl græskarkerner
3,5 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
2,5 tsk. salt
2 dl vand
1,25 dl olie
Fremgangsmåde:
Rør havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkerkerner, græskarkerner, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.
Tilsæt vand og olie, og rør dejen godt sammen til en klistret masse.
Læg et stykke bagepapir på bordet foran dig, hæld halvdelen af dejen op på papiret og læg endnu et lag bagepapir ovenpå.
Rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir, og markere med bagsiden af en kniv riller i, dette gør dem nemmere at knække fra hinanden når de er bagt. Læg det hele over på en bageplade og fjern det øverste lag papir. Gør det samme med den anden halvdel af dejen.

Dejlige hindbærsnitter efter arbejde

Skrevet af Jonas 08.03.2012
Da jeg kom hjem efter en lang dag her igår, lå der de lækreste hindbærsnitter klar som Alea havde bagt.
Dejlige store og med dejlig sprøde bunde, dog en færdig købt hindbær marmelade, men stadig nogle af de bedste hindbærsnitter jeg har fået.
Skal lige siges vi købte en hver i sidste uge, ved en bager i Ry, som var alt for små og for dyre, og som smagte af absolut ingenting.

Opskrift på hinbærsnitter
Ca. 6 stk.
Mørdej
1  stk. Vaniljestang, Polynesisk
70 g. flormelis
150 g. stuetempereret smør
250 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
½  dl. vand

Fyld:
250 g. god kvalitet hindbærmarmelade


Glasur:ca. 200 g. flormelis
  en anelse vand


Drys:
Pastelfarvede små sukkerkugler, eller andet spændende man kunne tænke sig.


Mørdej
Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene og sukkeret masses og skrabes så kornene deles. Vaniljesukker, den resterende flormelis, stuetempereret smør, hvedemel og bagepulver æltes sammen. Tilsæt til sidst vandet og ælt dejen smidig og glat.

Lad dejen hvile i en halv time i køleskabet. Den kolde dej trilles til en tyk lang pølse. Form "pølsen" i rigeligt mel til ét langt rektangel ca. 20 X 30 cm. Det udrullede rektangel tilskæres i 2 stk. reelle strimler ca. 8 X 27 cm. Vigtigt der er nøjagtigt ens. De 2 ens strimler bages på bagepapir 10 - 12 minutter ved 200 grader. Det er ok at strimlerne virker "halvbagte". Afkøles og sammenlægges med hindbærmarmeladen. Toppen stryges herefter m. tyk glasur og drysses straks med sukker kuglerne. Udskær til "snitter" med en skarp kniv.

Opskrift fra http://www.dr.dk/DR1/det-soede-liv/Opskrifter/2010/uds_7/20100615141105.htm

mandag den 5. marts 2012

En dag i foretagsomhedens tegn 03-04.03.20012

Skrevet af Jonas 04.03.2012
Weekenden stod på på dejligt og udfordrende arbejde.
Jeg var ude til arbejdsfest på "Det nye land", med "Foretagsomheden" ved skarre sø.
Det var første gang jeg var derude, det ligger tre kvarters kørsel hjemme fra os. Det er placeret idyllisk omkranset af nåle skov. De har fået tilknyttet et foreningshus liggende på den anden side af vejen af hvor det nye land ligger. Det er et hus de har fået lov at låne af Anemette Olesen som også har har udgivet et utal af bøger om planter, urter og vilde planter til brug i madlavning. '

Foreningshuset var en gammel fåre/hønse stald, sat i stand, med en tilbygning og nyt køkken. Super hyggelig stemning, og indretning, lidt rodet, men fantastisk afslappet, og så skader det jo heller ikke Vi var ikke så mange, da jeg kom derop blev jeg mødt af Villads, Peter og Alexander, hvor vi startede med en lille rundvisning.

Arbejdede startede med vi tog ud og hentede hestemøg på et omkring liggende stutteri. Vi var så heldige at ejeren var venlig til at skovle møget i grav ko og op i traileren, hvilket sparede os for en del tid. Da vi kom tilbage var der stødt tre nye personer til, et par, Stine og Johan, som var derude for første gang, og Frederik, som havde været der før. Resten af dagen gik med at sprede møget, få det fræset i jorden, og få gjort jorden klar, til såning. Derudover blev der bygget mistbænke, 3 stk, så nu er der 5 ialt, dejligt til forspirring.

Så blev der hentet brænde, så aftnenen  efter maden gik med flækning og stavling, samt lidt øl.
God afslutning på en hyggelig og arbejdsom dag.

Søndagen startede med en dejlig morgenmad, hvor der blev snakket og diskuteret og lagt plan for resten af dagen. Vi fik kantet lodderne op, fræset lidt mere jord op og fundet plads til højbede, så de er klar til at blive fyldt, når der kommer frisk jord hjem.
Mistbænkene fik pladser, og der blev ryddet op på pladsen.

Så klokken halv fire gik turen hjem mod Århusigen, med Alexander, Johan og Stine i bilen.
  
Alt i alt en hyggelig, hård weekende, meget produktiv. Nu er jeg jo altid glad for have arbejde hvor man ved der kommer et udbytte, og så var det rigtig hyggeligt at gøre det med andre og nye folk. Det er en rigtig hyggelig forening, med hjertet på rette sted, og jeg glæder mig til at komme derud igen og ligge et dejligt stykke arbejde.

torsdag den 1. marts 2012

Havedag i Harlev 01.03.2012

Skrevet af Jonas
Dejlig dag, med godt vejr, hvad bedre end at bruge den i haven i Harlev. Dagen gik med at sætte hvidløg, sandløg og etage løg i højbedene. Samt forkultivering af tomater, tagetes, natlys, purløg, kinesisk purløg og persille.
Så blev jorden i højbedene(hvor det var muligt) vendt med alt det gode fra komposten, det hele blev glattet ud, så der er klar til plantning når vi kommer tættere på det lune vejr. Åh jeg glæder mig



Højbedene på billedet til venstre.  Fyldt drivhus på billedet til højre

Derudover fik jeg også ryddet lidt op og sat orden i det lille drivhus, som bugner af potter med frø der bare venter på sprænge og sende deres små skud op, og berige os med glæde over naturens forunderlighed med så meget liv i så små frø.




Billed øverst fra venstre. Skotsk lostik. Kvan. Peberrod
Sluttede af med at nyde en kop kaffe i haven, og nyde at de forskellige planter er begyndt at kigge frem.