tirsdag den 24. april 2012

Lækre nemme rundstykker

Skrevet af Jonas 24.04.2012
Så blev det tid til en lille prøve bagning til Aleas store fest. Jeg startede med rundstykker.
Havde fundet en opskrift i "Meyers bageri".
Opskrift.
30 stk.
Fordej:
2,5 dl koldt vand
25 g gær
500 g hvedemel

Det hele røres sammen.
skal have lov og stå på køl i 6-12 timer.
Jeg havde min stående i 13, med rigtig godt resultat.
Dej:
8 dl koldt vand
3 dl surdej
300 g fint durummel (Jeg brugte tipo 00)
1,1 kg hvedemel
35 g salt

Det hele røres sammen, og æltes til den bliver glat og smidig.
Jeg brugte middel hastighed med håndmixeren, i 5 minuters tid,
og æltede den derefter lige igennem på bordet i hænderne.
Lad dejen hvile i en skål under et viskestykke,
til der begynder at være liv.
30 - 60 minuter.
Glemte min lidt, den stod i lige knap 2 timer.
Del derefter dejen i tre, og rul dem ud i pølser,
disse deles i 10 hver.
Form stykkerne til boller og vend evt. i birkes og sesam.
(Jeg prøvede lige med hørfrø også)
Sæt på badeplade, og sæt til hævning.
De skal hæve til dobbelt størrelse, det tog omkring en time.
Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader, i 20 min.
Kast et glas vand i bunden af ovnen når du sætter dem ind.
Dette er med til at give den gode skorpe.

Rigtig god opskrift, med et rigtig godt resultat.
De er lidt mere tætte end den konventionelle fra de fleste bagere,
 men smagen er god og krummen helt perfekt.


Surdej

Skrevet af Jonas
En nem surdej.
510 g vand
80 g hvedemel
45 g rugmel
45 g fuldkornshvedemel
Det hele røres sammen, hældes i en beholder, med løst siddende låg, eller kommer der overtryk.
Den skal stå i et mørkt hjørne af køkkenet, og der røres i den minimum en gang om dagen.
Den skal stå i en uge, så tager man 1/3 af dejen og blander i en ny portion.
Derefter skal den fodres løbende, på samme måde, eller når man tager af den, erstatter man med samme mængde som man har taget.
 

Man kan se efter et par dage gæren der er på arbejde, med små skud af kuldioxid fra gæringen og skum på toppen.

Pil og flet i haven

Skrevet af Jonas 23.04.2012
Så kom pile flets keglerne endelig hjem til den lille have i Harlev.
Nu er der endelig noget ærter og bønnerne kan vokse op af.

Katten der nyder det lune forårsvejr i
jordbærbedet.
De er fra en gård ude omkring skanderborg, hvor der render en dame rundt og laver disse flotte kegler plus meget andet i pileflet.

søndag den 15. april 2012

Lækker aften på Le Coq

Skrevet af Jonas 14.04.2012
Nu havde jeg endelig fået fri-weekend, og med et par lange uger vel overstået, samt i udsigten, tænkte vi at nu skulle vi bare hygge os.
Så Alea havde bestilt bord på "Le Coq" i Graven.
Læs mere om dem http://www.lecoq.dk/
Vi har været der et par gange før, over en årrække, og maden og servicen har altid været god og upåklagelige. Dog sidst vi var der, var vi blevet stuvet så tæt sammen i den lille restaurant, at vi sad helt op af nabobordet, og måtte klemme os sammen hver gang tjenerne skulle servere noget. Men siden maden og betjeningen havde været så dejlig, tænkte vi at det var et problem der kunne tåles.

Vi havde bestilt bord til klokken syv, men ankom ti minutter før. Vi var det andet bord der kom den aften, så vi fik frit valg af bordende. Vi skyndte os derfor at tage et lille bord for sig selv i hjørnet, og hvilket held. Der gik ikke mere end en halv time efter vi var kommet så var restauranten stortset fyldt op.
Vi startede med en cosmopolitan til Alea, og en gin&tonic til mig. Dejlige og velkomponerede drinks.
Kortet havde en god størrelse med tre forretter, tre hovedretter, udvalg af oste og to desserter.
Dejligt overskueligt, og med retter hvor man havde lyst til dem alle.
Men vi måtte dy os, så vi tog
"Grønne asparges med rejer og vagtelæg, sprød rug, agurk og dildchiffon" til os begge.
"Stegt foie gras med kaninragout, pære og kørvel" til mig.
"Dansk marsklam, morkler, nye løg, grønne asparges og morkelsauce" til os begge.
"Udvalg af europæiske oste fra mild til blå" til Alea
"Vakuumsyltet æble, kærnemælkssorbet og kørvelbavarois" til mig.
"Rabarbermazarin, vaniljecreme og birkesaft fra Fuglslev Møllegård" til Alea

Først kom brød og smør på bordet.














Lækkert brød, smagte hen af et surdejsbrød, dejlig sprød skorpe, og lækker konsistens.
Smørret var brunet og gik rigtig godt til brødet.


Inden vi fik vores forretter kom der en lille appetizer

Rimet laks, med ramsløgs olie, sprøde rugbrøds croutoner. æbletern og cremet hummerskum.
Fin lille starter, med god smag. Laksen og de andre elementer forsvandt dog lidt i hummerskummet som havde en god kraftig smag af hummer, men gjorde ikke meget plads til alt det andet.


"Grønne asparges med rejer og vagtelæg, sprød rug, agurk og dildchiffon"
En flot og enkelt ret kom ind. Blancheret grøn asparges, rejer, dild syltet agurk, dild mayo, rug flager, blødkogt vagtelæg og dild. Der var et godt bid i aspargesen, det var ok asparges men måske lige tidlige nok i forhold til sæson. Vagtelæggene var perfekt kogt og 
mayoen var dejligt balanceret.
Rejerne var ok, de lå klart i den gode ende af lage reje skalaen.
Alt i alt, var det en god ret, klassisk, men dejlige smagskombinationer Den fremstod dog en smule fersk, så var det godt vi havde hjælp fra hanerne(salt og peber). Til fik vi et glas hvidvin, som huset havde anbefalet. Den vil jeg dog ikke komme yderliger ind på da min viden og ekspertise er rimelig begrænset herom. Dog kan jeg sige det var en utrolig dejlig hvidvin som gik godt til retten, og som blev serveret ved en rigtig god temperatur
.
Stegt foie gras med kaninragout, pære og kørvel
Foie gras er altid et svært emne, men jeg har simpelthen en forkærlighed for denne delikatesse, selv om det på alle punkter strider imod velfærd og etik for dyrene. Men smagen og konsistensen er for lækker til helt at afskrive dette produkt og nyde det en sjælden gang.
Der var stegt foie gras, stegt perfekt, godt saltet og silke blødt i midten. Dertil var der en lækker kanin ragout, virkelig lækre, saftige kaninstykker i en yderst velsmagende sky, som komplementerede foie gras'en rigtig godt. Så var der pære pure, tørrede pære skiver, og lakrids nougatine samt lidt frisk kørvel.
En rigtig lækker ret, og rigtig indbydende at se på. Efter min mening kunne der godt have været noget mere foie gras, men det var også fordi den var så lækker. Det eneste reele kritik punkt til denne ret, måtte være at den havde en tendens til at blive for sød med nougatinen og de tørrede pære som var vendt i en sukkerlage af en art.

Dansk marsklam, morkler, nye løg, grønne asparges og morkelsauce














Et perfekt stegt stykke lammefilet kom ind, et pænt stort stykke, med dejlige sprøde friske små løg, asparges og ikke mindst nogle dejlige stykker morkler til. Hertil kom en lækker sky med morkler og røget bacon. En dejlig forårsret, enkel og ligetil. Der var lagt nogle små spæde skud af timian over som passede godt til.
Kødet var mørt, smagfyldt og yderst saftigt -rigtig godt tilberedt.
Saucen, var flot blank og klar, og ikke mindst med god smag af kød. Dog tog baconen over i smagen og overdøvede den let sarte smag fra morklerne, både i skyen og dem der var anrettet på tallerkenen. Det er lidt en skam når man vælger at bruge så dyr en råvare som morkler, som jeg personligt er helt vild med, og nyder den gode smage de har.
En god ret, som fremstod meget ren i smagene, dog kunne man have ønsket noget for at binde det hele sammen og bryde det sprøde i grøntsagerne og binde det med det rene kød, i form af noget blødt eller cremet, f.eks. en pure eller noget riellette af noget bov eller kølle.

Udvalg af europæiske oste fra mild til blå














Alea bestilte efter hovedretten deres osteanretning. Ind kom en sten lade med fem pæne stykker ost. Der var ikke så stor oplysning på ostene, udover den første var ged, så en får og tre komælks oste.
Nu har jeg også et begrænset kendskab til oste, og jeg bryder mig som sådan ikke rigtig om det. Men jeg forstår fuldt ud folk der godt kan lide ost. Så for mig er det okay man ikke for den store præsentation af ostenene med navne og oprindelse. Nu kunne jeg også have forstillet mig at Alea sikkert havde glemt det hele igen hvis hun havde fået det fortalt. Men hvis man som stor oste fan havde bestilt ost havde det nok været meget rart med en lille præsentation, med fred være med det. Til var der nogle små gode nicoise oliven, som jeg fik lov at nyde da Alea ikke spiser oliven, samt en rabarber kompot.

Rabarbermazarin, vaniljecreme og birkesaft fra Fuglslev Møllegård


Små syltede rabarber stængler, en udstukket mazarin kage, små marengs kys med rabarber, dutter af vanille creme, og hvad jeg tror var en broken gel af rabarber. Dertil en crumble af en art, vanilleis, revet marcipan og sluttet af med birkesaft ved bordet. Lækker og flot dessert, frisk i smagen, dejlig sæsonpræget nu hvor rabarberne kommer så flot frem i haverne. Det var dog lidt ærgeligt at Alea fik en rabarber der var trævlet og sej i det, men det kan man jo ikke altid gardere sig imod.

Vakuumsyltet æble, kærnemælkssorbet og kørvelbavarois















Vakumsyltede æblekugler, æblepure, kærnemælks is, marengsplader med citron, frossen kørvelbavaroise, kørvel stængler og frossen knust kørvel drysset over. Dejlige friske æbler, dejlig cremet is i form af en rigtig flot quenelle, flotte skarpe firkanter af kørvelbavarois, dejlig luftig og sprøde marengs med god afstemt syrlighed, og lækkert pyntet med kørvel stængler. Jeg er stor fan af at bruge lidt andre urter til desserter end man normalt ville, og her passede kørvelen rigtig godt ind. Dejlig frisk dessert, som heller ikke blev for tung, dog var der lidt konsistens problemer for min smag, ved bavaroisen og æble pureen. De fremstod grynet og mindre behagelige i munden end man måske kunne have håbet, hvilket var lidt ærgeligt, da smagen var rigtig god.

Vi sluttede af med en kop te og kaffe, mætte og glade. Alt i alt en yderst tilfredsstillende aften, både på maden og servicen, det er nok ikke utænkeligt vi ligger vores vej forbi igen en anden aften.

lørdag den 14. april 2012

Supperclub på rarbar 14.04.2012

Skrevet af Jonas
Jeg har tit lavet mad til supperclub på rarbar. Jeg startede i min læretid, hvor jeg gjorde det så tit jeg kunne, og senere for hyggens skyld en sjælden gang imellem. Konceptet er godt og ligetil: 3 retter for 150,-. Så det er en god måde at få en hyggelig aften ude, med god mad, til en lidt billigere pris end så mange andre steder.
Denne aften stod menuen på

Pocheret østers med stenbiderrogn, glaskål og æble
Unghanebryst med rygeost, røget kartoffel og spidskål
Hvid og mørk chokolade mousse med havtorn og bær

Forretten kom ind. Der var skåret julienne af æble og glaskål samt ringe af skalotteløg, vendt i en dressing. Under var der et stykke ristet flutes, i siden lå der to pæne skefulde af frisk stenbiderrogn og så toppet op med pocheret og hakket østers. Nu er jeg desværre ikke så meget til fiskerogn, men ellers var det en lækker sprød salat, dog med en noget dominerende løgsmag, som blev en kende for skrap i smagen.

Til hovedret var der et unghanebryst, med en fars rørt op med rygeost, lagt under skindet. Under brystet var der røgede kartofler, og hvad jeg tror var smørstegt spidskål. Brystet var dejligt saftigt og mørt, og så passede rygeosten rigtig godt til. Kartoflerne havde noter af røg, selve kartoflerne manglede dog lidt konsistens, her havde det været lækkert hvis de havde været ristet godt af, og havde fået en god skorpe.

Til dessert kom, i rigtig old school stil, et vinglas med pænt delte lag af mørk chokolademousse, havtorn gele, hvid chokolademousse, bær kompot og drysset af med kokos spåner på toppen. Dejlig dessert, veltillavede mousser, luftige og cremede, det hele matchede hinanden godt. Dog, og det er selvfølgelig en smagssag, kunne jeg godt have været foruden kokosen på toppen, men det er nok også min manglende begejstring for kokos, især som spåner.

En kort og hygglig aften, med dejlig simpel mad. Supperclub er et godt koncept, som helt klart er værd at udnytte, Der er selvfølgelig gange man er mere heldig end andre hvad maden angår, alt efter hvad der falder i ens smag, men til den pris er det noget man tager med.

Aspargesen skyder

Så er de første små skud så småt begyndt at kigge frem i asparges bedet. Nu går der ikke længe inden vi kan nyde års venten på denne dejlige plante. Jeg plantede dem i haven i Harlev i 2010, hvor jeg havde købt 1 år gamle planter. Så i år er det tid til at få smagt denne fantstiske grøntsag.

Havedag i Ry 13.04.2012

Skrevet af Jonas
Så var det endelig blevet tid til kartoflerne skulle sættes hjemme i Ry, samt en lille udvidelse af området hvor jeg kan dyrke på. Nu skulle chancen for natte frost være overstået, så håber på det bedste, så glæder mig til at se hvor stort udbyttet bliver i år i forhold til sidste år, da forarbejdet med gødning og forarbejdningen af jorden i år har været bedre end sidste år.
Det blev til 8 lilla kartofler, og 54 æggeblomme kartofler.
Regner med at udvide to eller tre af rækkerne, så der kan blive plads til omkring 20 kartofler mere.
Forspirrede æggeblomme
kartofler
Volde hvor kartoflerne ligger i
Fik udvidet mit stykke med jord så jeg kan få plads til rødbeder, gulerødder, lidt porrer og løg samt lidt blandede rodfrugter, ren fornøjelse med så meget grave arbejde på en dag.
 
Hønsene der nyder de gode
sager fra de nyopgravede jord.


tirsdag den 3. april 2012

Foccaciabrød

Skrevet af Alea
Dette er min yndlingsopskrift på foccaciabrød. Den er nem og smager fantastisk.
Til et brød ca på størrelse med en bradepande:
dej:
15g gær
15g honning eller sukker
15g salt
3 dl lunkent vand
ca 450-500g stærkt mel (dvs med et proteinindhold på mindst 12g/100g). Hellere for lidt end for meget!

Opløs gæren, salt og honning i vandet. Rør derefter melet i. Ælt i ca 10 min -kan evt gøres på røremaskine.(jeg har tidligere æltet dejen væsentlig mindre og det bliver også okay, men hav lidt tålmodighed, det er resultatet værd). Lad dejen hæve til dobbelt størrelse ved stuetemperatur-det tager ca 2 timer. Tag derefter dejen ud på bordet og ælt den igennem igen. bred dejen ud på en bagepapirdækket bageplade. Man kan vælge at bruge en kagerulle, men jeg synes det er ligeså nemt bare at trække den ud til den ønskede størrelse. Lad derefter igen dejen hæve til dobbeltstørrelse.
imens dejen hæver anden gang tændes ovnen til den højst mulige temperatur. Lav derefter en blandning af olie og vand (ca ½ dl af hver) og evt revet hvidløg og ryst det godt. Lav nogle fordybninger i brødet med fingrene og fordel blandningen af olie og vand ud over. Det ser voldsomt ud men tro mig brødet suger meget under bagning! Tilsæt nu dit ønskede topping. Mit yndlings er rosmarin, men man kan også bruge oliven, soltørrede tomater, ost eller hvad man har lyst til. Prøv jer frem :)
bag brødet i 15 min ved 250 grader til det er gyldent på toppen. Ligeså snart brødet er kommet ud så drys med god olivenolie og havsalt. God fornøjelse :)