onsdag den 13. juni 2012

lemonade med stevia

skrevet af Alea.
Nu er steviaplanten endelig blevet godkendt i EU. For dem som ikke kender stevia, kan jeg fortælle at det er en plante som søder ca 300 gange mere end sukker og som siges at have en positiv effekt på blodsukkeret. Personligt synes jeg jeg det er skønt med et naturligt sødemiddel. Jeg har aldrig været stor tilhænger af de kemiske sødemidler såsom aspertam, da jeg bliver dårligt tilpas af dem, og desuden ikke kan fordrage smagen. Jonas og jeg har selv dyrket planten, men har aldrig helt fundet ud af, hvordan den bedst udnyttes. Derfor blev jeg glad da jeg støtte på den i supermarkedet.
Stevia kan købes bl.a. i føtex, både i "sukker" form og i flydende form. Den flydende som jeg brugte i lemonaden koster 70kr for en lille flaske, men til gengæld svarer den lille flaske til 8 kg sukker (og indeholder 0 kalorier).
Man kan bruge de citrusfrugter man har lyst til, bare husk at hvis skallen bruges, skal frugten være økologisk.
Jeg brugte følgende til 2l:
- skal og saft fra 4 citroner
- skal og saft fra 4 appelsiner
- saft fra 3 limes
- saft fra 2 grapes.
- smages til med stevia -jeg brugte ca 2 tsk, men smag dig frem! Man kan ikke neutralisere syren fuldstændig, men det ville jo også være mærkeligt med lemonade. Alternativt kan man bruge en ekstra appelsin og istedet tage en citron fra.
Hældes på pantflasker og toppes med danskvand.
Lad trække i mindst 1 time og opbevar køligt.

Lad vær med at smage på det flydende stevia. Det er ualmindeligt sødt!
Stevia har en bismag af lakrids. Jeg synes ikke man smager det, og for mit vedkommene synes jeg kun det er en bonus.

tirsdag den 12. juni 2012

Alt godt fra haven

Skrevet af Jonas 12.06.2012
Så kriblede det for meget i fingrene. Jeg blev nødt til at se hvor langt mine æggeblommekartofler var kommet. Der var ikke meget, men det var dælme godt.



















Nye æggeblommekartofler med nye løg, etageløg og spæde rødbeder, sluttet af med brunet smør.

torsdag den 7. juni 2012

Kål ved stranden

Skrevet af Jonas 06.06.2012
Så gik turen til stranden, med sandwich og andet godt pakket i tasken.
Jeg havde fået lokket Alea med ud, for at samle strandkål og hybenroser, og så også for at tjekke, om man kunne være så heldig, at der var nogle små kantareller, men det var lige tidligt nok.
Jeg havde et sted, nede ved stranden hvor jeg var sikker på at finde strandkål. Men heldet var med os, vi fandt seks rigtig store flotte buske af kål, så vi kom hjem med favnen fuld.
bladene kan blanceres i smør og serveres til en hovedret. Blomsterne smager lidt af honning og kan bruges fx i en salat eller måske endda på en dessert.